Køge Private Realskole søger dygtige, dedikerede lærere til alle årgange
Nu har du chancen for at få foden indenfor på Køge Private Realskole.
Brænder du for at undervise i dine linjefag?
Er du i stand til at skabe spændende og motiverende undervisning?
Ligger elevernes trivsel og læring dig på sinde?
Så er du måske vores nye kollega på Køge Private Realskole.
Vi søger lærere, der kan undervise i matematik, dansk, kulturfag, idræt samt svømning
Vi søger dig:
· Der er læreruddannet og har linjefag, eller tilsvarende kompetencer, i et eller flere af følgende fag: matematik, dansk, kulturfag, idræt samt svømning.
· Der har faglige og pædagogiske visioner på elevernes vegne, som kan arbejde inkluderende og være med til at udvikle stærke læringsfællesskaber for alle børn.
· Der er ambitiøs, reflekteret og brænder for at udvikle de gode læreprocesser.
· Der er stærk i klasseledelse, har gode relationelle kompetencer og er tydelig i din kommunikation.
· Der kan bidrage positivt til samarbejdet med kollegerne om elevernes læring og dannelse.
· Der har lyst til at være en del af en personalegruppe med høj professionel kapital.
På Køge Private Realskole har vi fokus på:
- Høj faglighed
- Elevernes og medarbejdernes trivsel
- Alle elever skal opleve, at de lykkes
- Det gode samarbejde internt og eksternt med alle forældre
- Talentudvikling
- Traditioner og et stærkt fællesskab
- Dannelse både personligt og kulturelt
- Internationalt udsyn
Vi kan tilbyde:
· Du underviser kun i dine linjefag og kan fordybe dig i det, du brænder for
· Klart regelsæt, der giver trygge rammer for både børn og voksne
· En respektfuld omgangstone
· En motiveret elevgruppe, der gerne vil lære
· Et inspirerende fagligt miljø
· En dedikeret personalegruppe
· Stor forældreopbakning
· En ugentlig mødedag (tirsdag)
· Mentorordning
Om os:
Vi er en skole med ca. 560 elever fordelt på 2-3 spor. Skolen er fordelt på to matrikler: En grund-skoleafdeling 0.-6. klasse og en udskolingsafdeling fra 7.-9. klasse. Skolen ligger tæt på offentlig transport ved Ølby station samt tæt på motorvejen og gode parkeringsforhold. Foruden de traditionelle skolefag undervises eleverne på Køge Private Realskole i kinesisk, skak, udeliv, film/medie og dans på udvalgte klassetrin.
Du kan læse mere om os på www.kpr.dk
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst indgået mellem Danmarks Private Skoler og FSL.
Tiltrædelse d. 01.02.2023 eller snarest derefter.
Arbejdstid 37 timer pr. uge.
For yderligere information kontakt skoleleder, Christine Enemark, på 9363 3543 eller souschef, Sten Schaksen, på 3141 8362.
Ansøgningsfrist d. 29.12.2022.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så skynd dig at sende din ansøgning til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.