Klare holdninger til trivsel

Hvad vil vi med vores trivselsstrategi?

Vi ønsker at have et positivt fællesskab for elever, lærere og forældre. Vi har et fælles ansvar for, at eleverne kan udvikle sig i en skole, hvor der er tryghed, respekt og tolerance mellem alle parter.

Hvad forstår vi ved trivsel?

Trivsel er, når eleven er i et miljø, præget af gensidig respekt, tryghed, interesse og glæde. Eleverne skal opleve et godt miljø for udvikling og læring. Trivsel er ikke statisk, men en proces, der til stadighed er i udvikling.

Hvad forstår vi ved konflikter?

Konflikter er et udtryk for, to eller flere elevers modstridende interesser eller behov støder sammen.

Hvad forstår vi ved mobning?

Mobning er, når en elev bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer eller udelukkes fra et socialt fællesskab. 

• Mobning er et gruppefænomen
• Udstødelseshandlingerne har en systematisk karakter
• Mobning kan være direkte og forfølgende eller være indirekte og udelukkende
• Mobning foregår i en social sammenhæng, som barnet ikke kan trække sig fra
• Mobning forudsætter en magtubalance
• Ovenstående gælder også på de sociale medier.

Hvad gør vi for at forebygge mobning?

Vi har mange tiltag og konstant fokus på elevernes trivsel og derved minimeres risikoen for mobning og vi sikrer et positivt læringsmiljø. Den vigtigste del af dette arbejde foregår i klasselokalet, i frikvartererne, i SFO’en og i klubben. Alle steder er det væsentligt, at eleverne lærer at acceptere forskelligheder og mødes af tydelige voksne, der er klar til at gribe ind, hvis det er nødvendigt.

Arbejdet med elevernes trivsel foregår på skolen, men det er en forudsætning at hjemmet samarbejder og bakker op om denne indsats. Det er skolens ansvar at have øje for elevens samlede situation.

Hvad gør vi konkret, når mobning er konstateret, og hvordan sikrer vi os, at mobningen ikke gentager sig?

• Vurdering af den konkrete situation. Klasselæreren tager sig af de involverede parter i klassen og klassen som helhed.
• Klasselæreren orienterer ledelsen, faglærere i klassen, de implicerede børns forældre og SFO.
• Klasselæreren orienterer klassen, hvis det skønnes relevant.
• Ledelse og klasselærer orienterer klassens forældre, hvis det skønnes relevant.
• Ud fra den viden skolen har fået gennem samarbejdet med Red Barnet, vil klasselærer, ledelse og AKT-vejleder sætte fokus på klassedynamikken og de implicerede elever.
• Samtaler med involerede elever samt familie.

Hvert klasse/årgangs team tilrettelægger forløb for 0.-9. årgang med fokus på trivsel. Skolens personale kan sparre med AKT-vejlederen om elevernes trivsel.

Hvordan bidrager forældrene til at fremme trivsel og modvirke mobning?

Forældrene betragtes som en ressource i forhold til at skabe god trivsel i klassen. Det er derfor vigtigt, at forældrene tager del i elevernes skoleliv ved at deltage positivt og aktivt i diverse arrangementer.

Hvad forventer vi af forældrene?

• Forældrene bakker op om skolens handleplaner
• Forældrene er rollemodeller for deres børn. Forældrene omtaler andre elever, forældre og skolens medarbejdere i en respektfuld tone.
• Al kommunikation på de sociale medier, der omhandler skolen, foregår i en respektfuld tone.

Forældrerepræsentanter

På KPR er forældrerepræsentanterne et vigtigt led i skole-hjem-samarbejdet og børnenes skoleliv. Forældrerepræsentanterne medvirker til at etablere og fastholde et velfungerende samarbejde internt i forældregruppen og dermed i klassen. Det gør de bl.a. ved at påtage sig en konstruktiv, pragmatisk og løsningsbaseret rolle i alle faser af samarbejdet mellem elever, forældre, lærere og skolens ledelse. Det er KPR’s ønske, at en forældrerepræsentant samtidig er en ambassadør for skolen.

Forældrerepræsentanterne repræsenterer hele klassen. Særlige emner eller udfordringer kan forældrerepræsentanterne drøfte med skolens ledelse. Forældrerepræsentanterne har ikke en rolle som mægler eller konfliktløser i sager vedrørende enkelte børn.

Statusrapporter

I statussrapporten følges der op på elevernes sociale kompetencer, opførsel, arbejdsindsats og forberedelse til timerne. Statussrapporterne udfærdiges 1.-7. klassetrin.

Forældremøder

Klassens trivsel er et fast punkt på forældremøderne. F.eks. kan klasselæreren i samarbejde med klassen lave deres egne regler, som forældrene bliver informeret om.

Nye elever

Det kan være svært at starte på en ny skole. Derfor har ledelse og klasselærer en særlig opmærksomhed på nye elevers trivsel og kontakt med de øvrige elever i opstarten. Formålet er at sikre, at alle elever føler sig velkomne og accepterede på skolen og reagere, hvis der er forhold, der ikke fungerer optimalt.

Hvordan sikrer vi et positivt fællesskab på skolen?

Arrangementer på tværs af klasserne Selvom Køge Private Realskole er en stor skole, er det væsentligt for skolen, at elever og lærere kender og respekterer hinanden.

Grundskolen samles til morgensang to gange om ugen, og derudover foregår der mange ting i løbet af året, hvor eleverne og lærere er sammen på tværs af alderstrin f.eks. projekter, gudstjenester, idrætsdag, klippe-klistre-dag og adventsfest m.m.

Hvordan sikrer vi et positivt fællesskab i vores SFO og klub?

Der arbejdes med trivsel i SFO’en og klub, ved at skabe tryghed i dagligdagen, gennem åbenhed, dialog, omsorg og nærvær.

Der arbejdes med at børn, som har været i konflikt, har tillid til, at de voksne hjælper dem med konflikthåndtering. Har nogle børn været i konflikt med hinanden, taler en voksen og børnene konflikten igennem her og nu, og sammen findes en løsning. De voksne har et ansvar for at hjælpe de børn, som har svært ved at finde nogle andre børn at lege med.

Personalet i SFO’en er i løbende dialog med forældrene og prioriterer at bruge den nødvendige tid i det daglige, til at tale med forældrene. Personalet informerer både forældrene om elevernes trivsel og mistrivsel. Det vægtes højt at samarbejde med forældrene om at løse problemerne, hvis de opstår.