USA's ambassadør besøgte KPR
Skip to main content

Internationalt udsyn

Internationalt udsyn

Vi tror på, at det er vigtigere end nogensinde tidligere at få et internationalt udsyn. Vi er blevet mere forbundet med andre lande, og vi kan ikke se isoleret på Danmark, hvis vores børn og unge skal være dannede mennesker og tage et aktivt medborgerskab. Derfor bestræber vi os på at have et internationalt fokus i undervisningen.

Vi perspektiverer og drøfter problemstillinger i en international sammenhæng. Vi ser på Danmark i forhold til andre lande, så vi på den måde kan udvide elevernes horisont. Men en ting er at høre, læse og lære om andre lande, kulturer og samfund, en anden ting er at tage ud i verden og opleve og erfare det på egen hånd. Derfor er det også vigtigt for os, at vores elever i de ældre klasser kommer på en udlandsrejser. Her vil de på egen krop opleve et andet lands kultur, samfund og historie. Det giver dem en større forståelse for og indblik i, hvordan ting foregår uden for Danmarks grænser.